Tænd et lys i mørket
Vi håber, der kommer en dag, hvor ingen skal dø af kræft…
I gennemsnit får 170 mennesker konstateret kræft i Grønland hvert år. Det er en folkesygdom, der berører os alle. Sammen med vores kunder støtter vi Neriuffiks værdifulde arbejde for patienter og pårørende hele året.
Kræft er en sygdom, der desværre rammer flere og flere i Grønland. Derfor er det en vigtig sag at stå sammen og støtte op om. Både som land men også som folk, pårørende eller nabo. Vi kan alle være med til at tænde håbet. Så der forhåbentlig kommer en dag, hvor ingen skal dø af kræft.
Tænd håbet
Sammen med vores kunder støtter vi Neriuffiks værdifulde arbejde for patienter og pårørende hele året. Ved at købe Pilersuisoqs fyrfadsstage støtter du Neriuffik med 20 kr. Sidste år solgte vi 4000 lysestager, som støttede Neriuffik med i alt 80.000 kr.
Kunstneren bag mønsteret
Inuitmønsteret på lysestagen udspringer fra kunstner og forfatter Jens Rosings design, som oprindeligt blev tegnet i forbindelse med KGH’s 200 års jubilæum i 1974. Menneskene var en del af udsmykningen på en kaffedåse og et kaffestel. Til lysestagen er der tilføjet en stjernehimmel til Jens Rosings inuitmønster, som et lysende håb for alle, der har brug for det.