Fællesskab
Kærlighed, nærhed og venskab giver glæde og livskraft. Det gør, at du føler dig mindre alene og kan dele livets op- og nedture med andre. Ligesom det giver dig energi til at leve lidt sundere.
Motion
Øger forbrændingen og opbygger en stærk krop med energi og overskud. Motion kan være alt fra en rask gåtur, jagt eller fodboldtræning – gør det du bedst kan lide.
Kage
Med en god balance mellem sund mad, motion og venner er der selvfølgelig også plads til et stykke kage eller andet sødt engang i mellem.
Fuldkorn
Holder dig mæt længere. Gør blodsukkeret stabilt og giver mindre lyst til søde sager.
Fisk og havpattedyr
Er godt protein der indeholder mere omega 3 og umættet fedt end fx moskus og rensdyr. Samtidig er det bæredygtigt, fordi vi kan hente det i vores naturlige spisekammer.
Frugt og bær
Indeholder naturligt sukker, få kalorier og masser af vitaminer, der støtter immunforsvaret. Fyld fryseren med sortebær og blåbær, når de er i sæson. De er begge vigtige kilder til C-vitamin.
Grøntsager
Indeholder vigtige vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre, der gør dig mæt. Spis grøntsager hver dag og styrk dit immunforsvar.
Find den gode balance i livet
Vi er alle forskellige. Derfor er det også kun dig, der kender din egen gode balance i livet. Den afhænger af, hvem du er, hvor gammel du er, hvor du bor, og hvad der gør dig glad. Sundhedshjulet er vores bud på de dele, du selv kan justere. Så du finder den balance, der giver dig ro i sjælen og god energi i hverdagen. Klik på hjulet og læs mere.