Sortiment
Alt det du skal bruge i hverdagen
Vores butikker skal have de varer på hylderne, du har brug for i hverdagen. Derfor fokuserer vi på, at du får et godt udvalg af kvalitetsprodukter til lavest mulig pris. Desuden lægger vi vægt på, at vores varer er produceret ordentligt med krav til kvalitet og indvirkning på dyr, mennesker og miljø.
REMA 1000 - discount med holdning
Hos os finder du en række dagligvarer fra REMA 1000. Mange af varerne er testvindere, der har vundet for bedste smag eller bedste kvalitet til pengene. Desuden stiller REMA 1000 høje krav til miljø og dyrevelfærd. Derfor bærer mange af varerne anerkendte allergi- og miljømærker. Det er bl.a. det, der har gjort REMA 1000 kendt i Norden for kvalitetsvarer til fornuftige priser.
Meqqusaalik
Uanset hvad der venter derude
Meqqusaalik er vores eget tøjmærke syet i slidstærke, moderne tekstiler som Primaloft, ægte merinould og vind- og vandtætte materialer. Med Meqqusaalik ønsker vi at skabe, kvalitetsbeklædning der har fokus på komfort og funktion og som er målrettet mennesker i Grønland – og så skal alle have råd til at købe det.
Meqqusaalik udvikles af KNI i Sisimiut, og testes i samarbejde med lokalbefolkningen.
Besøg websiteGrønlandsk design til den grønlandske hverdag
KNI Design er brugskunst til hjemmet, hverdagen og alle, der holder af vores fælles grønlandske kulturarv. Alle produkter er skabt af grønlændere til grønlændere i KNI’s marketingafdeling i Sisimiut. Her samarbejder vi med lokale designere, kunstnere og kreative talenter.
Inspirationen finder vi i naturen, kulturen og de ting, der sker i verden omkring os. Så hvert produkt bliver en lille hyldest til vores grønlandske identitet. Formgivet i bedst mulige kvalitet, der kan holde til at blive brugt og beundret i mange år frem.
Basissortiment
De varer vi altid skal have i bygdebutikken
Vi er ikke en helt almindelig dagligvarebutik. Mange af vores butikkerne ligger i bygder, der kun kan besejles få måneder om året. Derfor skal vi sikre, at hverdagen stadig kan fungere med et udvalg af livsnødvendige basisvarer, der altid skal være på lager. Læs mere om vores basisvarer her.
Læs mere her