logo-noeglehulsmaerket.jpg

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket er indført for at gøre det nemmere at vælge sundere fødevarer. Det er tænkt som et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god ernæringsmæssig sammensætning med hensyn til fx fedt, sukker, fuldkorn og salt.

Nøglehulsmærket er frivilligt for producenterne at bruge, men for at få lov til at bruge det, skal produkterne overholde en række kriterier med hensyn til indholdet. Det er kun fødevarer, som bidrager til en god og varieret kost, som kan blive mærket. Derfor kan fx slik, is og sodavand ikke blive mærket med Nøglehullet.

Det er indført i både Danmark, Norge og Sverige.

Læs mere om det på: www.noeglehullet.dk